Lagersalg 2021 med 40% rabat
Så er det blevet tid til lagersalg med 40% rabat!
Det kommer til at foregå lidt anderledes i år, da Corona har betydet alvorlige leveringsforsinkelser for os. Pt. har vi en større forsendelse af vine på vej fra Argentina, men grundet store flaskehalse og Corona-forsinkelser når disse vine ikke at ankomme til hverken lagersalg eller til jul. Det er – vitterligt – rigtig øvbøv, og vi har derfor en del mindre at byde på denne gang.
Vi tømmer alt hvad vi har på lageret og kan tilbyde følgende antal flasker af Riglos, som desværre ligger noget fra de sædvanlige mængder, vi ellers tilbyder. Og vi har pt. kun Tempore og Vía Revolucionaria at tilbyde derudover. Derfor vil den normale smagning for Lagersalget 2021 blive erstattet af en enkel bestillingsproces og der vil ikke være nogen fysisk smagning i år.
I sender en mail til us@vlowine.dk med en bestilling af antal flasker I ønsker at købe. Og kun hele kasser af 6 stks. Dernæst modtager I en faktura, som I bedes betale inden mandag d. 22. november. Alle ordrer ekspederes i den rækkefølge de modtages og når en vin er udsolgt, vil en venteliste oprettes.
Erfaringsmæssigt ved vi, at bl.a. den aktuelle mængde af Riglos Grand Malbec ikke vil forslå til alle og derfor gælder først-til-mølle princippet. Ved manglende rettidig overførsel af penge vil ordren annulleres og vinen vil blive tilbudt folk, som er på venteliste. Det er langt fra ideelt og vi beklager på forhånd ikke at kunne imødekomme alle jeres ønsker. Til gengæld pønser vi på at lave et ekstraordinært lagersalg på et tidligt tidspunkt i det nye år, når mere Riglos ankommer. Mere om det senere.
Vinen skal afhentes TIRSDAG d. 30. november mellem kl. 14-20, Istedgade 61.
Tip: Riglos Quinto Malbec er skarpere skåret end nogensinde i 2019 versionen. Mindre fad end storebroderen, en snert slankere og lidt friskere. Årgangen har akkurat fået 93 point hos Decanter: “Beautiful wild cherry, plum and herbal notes. Ripe and juicy with an elegant nervy freshness”.
(Normalpris) Efter 40% rabat
RIGLOS
60 flasker 2019 Riglos Quinto Sauvignon Blanc (145,-) 87,-
240 flasker 2019 Riglos Quinto Malbec (145,-) 87,-
48 flasker 2018 Riglos Gran Chardonnay (240,-) 144,-
300 flasker 2018 Gran Malbec (240,-) 144,-
18 flasker 2015 Gran Malbec Magnum (kommer i 3-stks) (495,-) 297,-
180 flasker 2016 Gran Cabernet Sauvignon (240,-) 144,-
102 flasker 2018 Gran Cabernet Franc (240,-) 144,-
96 flasker 2017 Gran Corte (385,-) 231,-
TEMPORE
Tempore Terrae rosado 2020 (95,-) 57,-
Tempore Terrae Valdecastro Tempranillo 2020 (95,-) 57,-
Tempore Garnacha SO2 Free 2020 (135,-) 81,-
PASSIONATE WINES
Vía Revolucionaria Torrontés Brutal 2020 (180,-) 108,-
Det var ordene! Vi glæder os til at se jer alle igen ved udleveringen af vin tirsdag d. 30. november fra kl. 14.
Bedste hilsner
Patrick og v.Lo vinbar